Fritid & Hobby

Smukke Thailand

Turen går til Thailand

y12

Har du allerede booket flybilletten eller mangler du stadig et sted at holde sommerferie? Eller er du måske bare utroligt tidligt ude er allerede ved at finde på lækre sommerdestinationer til næste år? Uanset hvad så bør du overveje om Ayutthaya ikke er noget for dig! Ordet er noget af en mundfuld men læs med og se om det ikke alligevel er værd at lære at udtale navnet.

 

Smuk ø-kultur

Den smukke by Ayutthaya befinder sig på en lille ø med en meget stor historie. Byen var faktisk Thailands hovedstad omkring 1300-tallet til 1700-tallet og i dag kan man stadig se levnene fra den tid. Smukke ruiner pryder billedet, som er resterne af over 400 buddhistiske templer. Kongerne der boede i byen på daværende tidspunkt anså sig selv som hellige, hvilket var typisk i det område af Asien dengang.

thailand

Udover de mange templer er der derfor også det gamle kongepalads, som ligger meget nær templerne. Det bør du naturligvis også se, når du nu alligevel er taget ud på øen for at få et kig.

Selve byen er egentlig meget ældre endnu men det var fra det 14.århundrede, at byen rigtig begyndte at vokse og blev en vigtig handelsby i Asien.

Hvis dine fødder gør lidt ondt efter at have vandret rundt i flere dage i Bangkok og andre nærliggende byer, så kan du selvfølgelig snuppe en tuk-tuk og blive fragtet rundt på øen også. Sådan en tur er ofte ret billig og nok kommer man ikke helt op til ruinerne, men man får stadig mulighed for at komme rundt og beundre dem på mindre afstand, imens benene får sig et hvil.

Husk imens du er der at smage lidt på den lokale thailandske mad, imens du sidder og beundrer det fredsommelige lokale liv, der glider forbi.

 

Bolig

Hvor skal du bo henne imens du besøger denne smukke ø?

De fleste turister bor faktisk i Bangkok på de luksuriøse strandhoteller, som arrangerer busture ud til den smukke ø. Du kan selvfølgelig også selv tage en tur ud til øen med offentlig transport og så låner en cykel, når du er ude på øen. Det giver dig måske lidt mere tid til rigtig at nyde øen og dens smukke omgivelser med de ældgamle ruiner og århundrede lange historie.

Du kunne naturligvis prøve at undersøge, om du har mulighed for at finde overnatning på selve øen, hvis du skulle have lyst. Men book nu ikke et værelse i alt for lang tid. Øen er forholdsvis lille og selvom en enkelt nat kunne være meget hyggelig, så er der chance for at du hurtigt vil begynde at kede dig, hvis du var der i for lang tid.

 

Stadig ikke overbevist?

Hvis du på trods af hvad du lige har læst stadigvæk er i tvivl om Ayutthaya virkelig er noget for dig, så prøv at undersøge dine andre muligheder her. Der er mange dejlige steder at kunne tage hen, hvor man både kan få huden brunet lidt og opleve noget smuk kultur. Der er så mange valg at det kan være helt svært at beslutte sig!

buddhist

 


Artiklen indeholder ikke redaktionelt stof og er udtryk for skribentens egen holdning.

Have your say