Opskrifter

chokoladekage

Chokoladekage

Kunne du godt tænke dig at bage en utrolig lækker chokoladekage til din gæster, men vil du ikke bruge hele eftermiddagen i køkkenet? Her vil du få en opskrift, som er næsten lige så hurtig, som den er lækker. Opskriften er inspireret af svenske brownies, og den har alt det, som man leder efter i en chokoladekage.
Det tager under en halv time at bage denne kage, så det er også en rigtig god løsning, hvis du pludseligt får uventede gæster, som du gerne vil forkæle med et stykke lækker kage.

Her er det eneste, som du skal blot bruge:
100 gram smør.
2,5 deciliter mel.
3 deciliter sukker.
2 æg.
4 spiseskeer kakao.
½ teskefuld vaniljepulver.
½ teskefuld salt.

Dette er blot disse simple ingredienser, som du skal bruge til at lave en lækker og svampet chokoladekage på rekordtid.

 

Sådan gør du

 

Det første, du vil gøre, er at smelte dit smør ved svag varme. I en skål ved siden af pisker du dine to æg sammen med dit sukker. Denne blanding af æg og sukker skulle gerne blive dejlig luftig, når du har pisket det sammen i et kort stykke tid.
Når smøren er smeltet, så hælder du det smeltede smør ned til ægge- og sukkerblandingen og pisker igen.
Herefter tilsætter du blot resten af ingredienserne, og så pisker du det hele grundigt sammen. Så er dejen til din kage lavet.

Nu tager du en springform og putter bagepapir ned i den. Springformen skal helst have en diameter på mellem 20-25 centimer, dette vil nemlig give kagen den helt rigtige højde, og derved vil det også sikre, at kagen får den helt rigtige svampede konsistens.

chokoladekage

Sæt kagen i ovnen, og vent 18-20 minutter. Kagen skal bages i forvarmet ovn ved 200 grader alm. ovn.
Når du tager den ud, så kan den med fordel lige stå og hvile et kort stykke tid, og herefter kan du servere den lun. Hvis du gerne vil kæle lidt for præsentationer, så kan du for eksempel drysse lidt flormelis ud over kagen. Dette gøres pænest, hvis du anvender en si og drysser flormelissen ud på denne måde.

Hvis det er en speciel anledning, eller hvis du blot vil forkæle dig selv og dine gæster endnu mere, så er der visse ting, som passer utroligt godt til chokoladekage/brownies.
Du kan for eksempel servere din lune kage med en klat vaniljeis, det er en klassiker i dessertverdenen, og det vil helt sikkert falde i dine gæsters smag.
Du kan også servere din kage med nogle bær, dette kan for eksempel være blåbær eller jordbær, da dette skaber en rigtig god modsætning til den bløde og svampede konsistens, og disse smage spiller utroligt godt sammen.

Have your say